Aalborg Tårnet står for mange som et vartegn for Aalborg – et ikon der repræsenterer byen.
Aalborg Tårnet er tegnet af arkitekt Carlo Odgård og konstrueret på Aalborg værft af civilingeniør Svend Rønnow i 1933. Tårnet blev rejst i forbindelse med kunstudstillingen “Nordjysk Udstilling”.
Aalborg Tårnet var tænkt som et midlertidigt monument, der skulle fjernes efter udstillingen. Tårnet skulle umiddelbart rives ned igen efter udstillingen, men da det kostede 40.000 kroner at rive det ned igen, købte Det Broderlige Skydeselskab tårnet for kun 5.000 kroner og har siden da drevet tårnet som en forretning.