Kære Brødre
Vi har modtaget invitation til Kongefugleskydningen i Frederikssund fredag den 16. august. Det er sædvanligvis en meget interessant dag, en kongeetape så at sige. Det er en oplevelse alle skydebrødre skulle unde sig selv mindst en gang i livet, da det er både Fugleskydning og Kongefest på samme dag. Der er også arrangeret dametur for de medfølgende ledsagere midt på dagen.
Brødrene starter ud kl 6.50 i Skydebror Uniform, og slutter dagen 18-19 timer senere med at afklæde sig deres smoking og butterfly efter en stor Gallafest med levende musik. Derfor er det også nødvendigt med 2 overnatninger. Se vedhæftede program for detaljer.
Aktuelt er der tilsagn fra
Majestæt Tommy Johannesen + Hanne
Formand Poul Chr. Petersen Bach + Birthe
Gert Kristensen + Vibeke
Visti Kristensen + Sanne
Gert Mark + Britta
Kontaktperson Lars Henneberg
Ovenstående deltagere er privat indkvarteret hos Frederikssund brødre. Men jeg har reserveret 2 enkeltværelser på det centralt beliggende Hotel Vision, hvis der skulle være et par brødre, som vil med for egen regning. Udover 2 nætter på hotel til 1.150 DKK i alt, kommer der prisen for at deltage på i alt 1.440 DKK + lidt drikkevarer og transport. Vi har for vane at fylde biler op med Skydebrødre, så transportomkostningerne reduceres for den enkelte, og vi mødes gerne torsdag aften i Frederikssund til en ”hilse på øl”.
Har du lyst til at deltage bedes du inden 1. august række ud til undertegnede. De 2 hotelpladser går til de 2 første der ønsker disse.
Mvh. Lars L. Henneberg
Lars.L.Henneberg@gmail.com / mobil 6080 0210